Interview med Rom-eksperten Morten Møller (www.drikrom.dk):
Hvad siger Ron Zacapa dig?
Generelt omkring Ron Zacapa, er det et mærke som har oplevet en voldsom stigende efterspørgsel gennem de sidste 5-10 år.
Ikke mindst pga. de priser den blev tildelt omkring årtusindskiftet.
Herhjemme mærker jeg tydeligt at den medfører en særlig interesse blandt folk med fokus på god spiritus, og dens lange fadlagring vækker som regel stor facination.
Jeg får ofte stillet spørgsmålet “Hvad er bedst? 23 eller 25 år”
Det er næsten ikke til at besvare da de to flasker er noget forskellige – en forskel som ikke kommer af to års ekstra lagring, men ligger i blendet. Zacapa 23 er klart den sødeste og mest runde af versionerne – kan blive en anelse for sød for nogle. Zacapa XO rummer mere ‘kant’ og falder oftere i bredere smag. Zacapa 15 er mere begrænset i smagsnuancerne og kan være lidt en ‘flad’ fornemmelse hvis Zacapa 23 eller XO er kendt. Dog stadig en hæderlig rom som evt. med fordel kan benyttes til drinks.
Hvilke rom bør man også prøve?
Ron Zacapa er bestemt et meget anbefalelsesværdigt mærke. Andre mærker som ikke må blive overset, og med lignende kvalitet, kan nævnes:
El Dorado. Mærket tæller blends fra fem til 21 år. Smagsmæssigt findes her et mærkbart overlap til Ron Zacapa
Rum Nation. Et anderledes mærke som tilbyder rom fra flere destination i Mellemamerika. Dermed stor variation flaskerne imellem.
Santa Teresa. God sødme præger dette mærke og går perfekt i spænd med Ron Zacapa